Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om Troldehaven

Troldehaven er en DGI-certificeret børnehave og vuggestue. DGI

Børnehuset Troldehaven er en aldersintegrereret DGI-certificeret daginstitution med plads til ca. 87 børn i alderen 0-6 år. Det er fordelt på 3 børnehavestuer og en stue med vuggestuebørn. Børnehuset Troldehaven ligger midt i Dianalund by, tæt på bus, tog, søer og skov.

Når I har sagt ja tak til en plads til jeres barn i Børnehuset Troldehaven, ringer I til os og aftaler et besøg, I vil også modtage et brev med posten, hvor I bliver budt velkommen. 

På første besøg i vuggestuen eller børnehaven, vil I møde en af pædagogerne, som er tilknyttet den stue, hvor jeres barn skal gå. 

Troldehaven

Under besøget vil I høre om stuens dagligdag, og I kan give os nyttig viden om jeres barn. Det er med til at sikre en tryg og god opstart Troldehaven. Vi kalder det en opstartssamtale. 

Vi forventer, at I har tid til indkøring af jeres barn. Længden af denne indkøring varierer og afhænger af jeres barns behov.  

Samarbejdet mellem jer som forældre og Troldehaven er nøglen til det gode børneliv. Derfor lægger vi vægt på et godt forældresamarbejde og den daglige kontakt. Forældrenes og pædagogernes fælles interesse er børnene. I vores dialog - og med udgangspunkt i Sorø Kommunes pejlermærker - inkluderer vi bl.a. den andens perspektiv, udvikler løsninger i fællesskab og finder den bagvedliggende mening. 

Vi vægter den daglige snak med forældrene højt, da det giver begge parter tryghed til at tale om barnet i almindelighed – og om gensidige krav og forventninger til hinanden vedrørende barnet. 

Al information vedrørende arrangementer vil ske via månedsplaner, og opslag på AULA.