Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Tina Illum Hansen

DGI

DGI-
certificeret

                                                                                                                         Tina Illum Hansen
 

 

 

 

 

Færøvej 12
4293 Dianalund

Om mig

Jeg er født i 1969, bor sammen med Dian, og vi er forældre til Michelle fra 1998 og Lukas fra 2005. Jeg er åben, imødekommende og meget tolerant.

Mit hjem

Børnene er i deres legeværelse, gang og køkken. Et stykke af haven er afskærmet, så børnene kan færdes trygt. Vi har kat.

Hverdagen

Vi er ude hver dag i det omfang, børnene formår. Vi går tur og studerer, hvad vi møder på vores vej af snegle og blomster. I haven vander vi f.eks. gulerødder. Inde laver vi mad, leger med trylledej, synger eller laver en motorikbane. Sproglig og motorisk udvikling ligger mig meget på sinde. Jeg foretrækker at lege aktivt med børnene frem for at gå tur, hvor de skal holde fast i en barnevogn. Børn udvikler sig bedre, når de får lov at løbe frit og lege. Jeg arbejder med pædagogiske læreplaner for at være bevidst om børns udvikling og har planlagte aktiviteter, der passer til hver deres niveau.

Det er vigtigt, børn føler sig set og værdsat, så de får lyst til at afprøve og udfordre sig selv. Derfor møder jeg dem i øjenhøjde, sidder på gulvet og sætter ord på det, vi gør og oplever. Jeg reagerer på deres signaler. Hvis et barn er ked af det, tager jeg det ind til mig og hjælper det ind i fællesskabet igen. Jeg giver også mange knus og kram.

Forældre og jeg skal have en åben, ærlig dialog om barnets hverdag. Er barnet ked af, at mor eller far går om morgenen, anerkender jeg dets følelse og sender en sms til forældrene, når barnet er glad igen. Forældre er altid velkomne til at ringe, og der findes ikke dumme spørgsmål. Hvis man undrer sig over noget, skal man spørge.

En gang om ugen er vi i heldagslegestue.

Faglighed

Jeg har tidligere arbejdet på slagteri og blev dagplejer i 2007. Jeg er åben for nytænkning, læser fagblade og søger viden på nettet eller tager på kursus i bl.a.:

  • Grunduddannelse i dagpleje
  • Marte Meo
  • Leg med sprog
  • DPU-kursus om sprog
  • Børns kompetencer
  • Inkluderende pædagogik
  • For tidligt fødte børn
  • Førstehjælp
  • Brandbekæmpelse
  • Uddannelsesforløb: Den gode Dagpleje
  • Sprogprojekt: Vi lærer sprog
  • Sorø Kommunes Pædagogiske Pejlemærker
  • DGI-certificeret - Gennem leg, glæde og medbestemmelse skaber vi glade og sunde børne til deres videre tur ud i verdenen.