Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Karin Bendikte Mortensen

DGI

DGI-
certificeret

 

                                         

 

Karin Benedikte Mortensen

 

 

 

Karsholtevej 9 
4293 Dianalund                                                                                              

Om mig

Jeg er født i 1959 og har været dagplejer siden 1988. Jeg har en voksen datter og børnebørn. Jeg er positiv, rolig, stabil og åben for nye ideer.

Mit hjem

Børnene er både i stue, køkken og gang - samt kan lege i hele haven. I haven bor både katte, kaniner og fugle, som vi fodrer og kigger på. Jeg bor lige overfor skoven og der leger vi tit. Jeg har hund, en sort labrador som er inde, men aldrig er alene sammen med børnene.

Hverdagen

Jeg prioriterer meget, at vi kommer ud hver dag. Vi går meget i skoven, som er en skøn legeplads for børnene. Vi går også tur på grønningen og på kolonien og fodrer ænderne og leger på de grønne områder. Efter regn er det også skønt at trampe i vandpytter. Vi leger også hjemme i haven, og nogle gange fodrer vi fuglene og kaninerne. Indenfor samler vi puslespil, farver, læser bøger, øver farver, bygger med lego, leger med dyr, synger o.s.v.

Jeg møder børnene der, hvor de er - både konkret og i overført betydning. Jeg viser individuelle hensyn, er i deres højde og lytter til, hvad de fortæller. De får knus og kram, og jeg gør meget ud af at vise dem, at jeg vil dem. Jeg prøver også at lære børnene at vise hensyn og være gode mod hinanden. Mit mål er, at de kan indgå i det sociale samspil, hvor de tager hensyn til hinanden og hjælper hinanden i hverdagen.

Et godt samarbejde med forældre er alfa og omega. Er selv åben og ærlig. Fortæller altid, hvad vi skal lave, og når far og mor afleverer eller henter, tager vi en lille snak om hvordan dagen er gået.

En gang om ugen er vi i heldagslegestue.

Faglighed

Jeg har tidligere arbejdet i forretning og på Kolonien Filadelfia. Jeg blev dagplejer i 1988, og er også koordinator i mit område. Jeg følger med fagligt ved at læse faglitteratur og tage på kursus i bl.a.

  • Grunduddannelse i dagpleje
  • Marte Meo
  • Konflikthåndtering
  • Kommunikation i den svære samtale
  • Kommunikation og samarbejde
  • Førstehjælp
  • Brandbekæmpelse
  • Kompetenceudvikling i KID-projekter Sanseintegration, sansemotorik og børns opmærksomhed
  • Uddannelsesforløb: Den gode Dagpleje
  • Sorø Kommunes Pædagogiske Pejlemærker
  • DGI-certificeret - Gennem leg, glæde og medbestemmelse skaber vi glade og sunde børne til deres videre tur ud i verdenen.