Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Marianne Holm

DGI

DGI-
certificeret

                                                                                                    Marianne Holm

 

 

 

 

Bøgevænget 23
4293 Dianalund

 

Om mig

Jeg er født i 1966, gift med Per, og vi er forældre til Julie fra 1997 og Andreas fra 2000. Jeg er stille, rolig og omsorgsfuld.

Mit hjem

Børnene har eget legeværelse og er også i køkken, gang og bryggers. Ude har vi en lukket gårdsplads og indhegnet have med sandkasse, legehus, rutsjebane, vippedyr, køretøjer og andre legesager.

Hverdagen

Dagene er meget varierede. Inde tumler jeg med børnene, som slår kolbøtter og bruger deres krop, så de udvikler deres motorik. Vi synger, leger med klodser, læser bøger og leger på gulvet. Vi er også tit at finde i sandkassen, på biblioteket, legepladsen eller i skoven. Jeg gør mit bedste for at børnene skal være begejstrede for livet.

Jeg anerkender børnene ved at se, hvad de gør og sætte ord på, hvad de laver. Jeg sidder altid på gulvet og leger med dem - så er vi lige høje og kan bedre kommunikere. På den måde kan vi også nemmere tumle sammen - eller de kan få et kram. Børnene fortæller mig en masse, som jeg lytter til og reagerer på. 

Jeg planlægger aktiviteter med afsæt i de pædagogiske læreplaner og er opmærksom på, hvad børnene oplever og lærer. Mit mål er at give dem en god ballast med tryghed, så de kan begå sig blandt andre og udvikler sig alderssvarende.

Forældresamarbejde er vigtigt, så barnet mærker, at far og mor er trygge ved mig. Jeg er interesseret i at høre, hvordan f.eks. jeres weekend har været, så jeg kan indrette dagen efter barnets behov.

En gang om ugen er vi i heldagslegestue.

Faglighed

Jeg har tidligere arbejdet på en fabrik og blev dagplejer i 2000. Jeg nyder at tage på kursus og har bl.a. lært om:

  • Grunduddannelse i dagpleje
  • Marte Meo
  • Leg med sprog
  • Tegn-til-tale
  • Kommunikation i den svære samtale
  • Førstehjælp
  • Brandbekæmpelse
  • Uddannelsesforløb: Den gode Dagpleje
  • Sprogprojekt: Vi lærer sprog
  • Sorø Kommunes Pædagogiske Pejlemærker
  • DGI-certificeret - Gennem leg og fællesskab vil vi være rollemodeller. Vi vil skabe lyst, glæde og begejstring for naturen, sanserne og bevægelse.