Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Michelle Søgaard

DGI

DGI-
certificeret 

                                                                                                           Michelle Søgaard

 

 

 

 

 

Dianalundvej 15
4293 Dianalund

 

Om mig

Jeg er en smilende, tålmodig og omsorgsfuld person, som er født i 1987. Jeg bor sammen med Mark og vores 4 drenge fra 2008, 2010, 2016 og 2017. Jeg bestræber mig på at skabe trygge rammer, give omsorg og anerkendelse samt styrke barnets egen tro på sig selv.

Mit hjem

Børnene kan være i hele stueetagen, hvor der er rum til at bygge med klodser, klæde sig ud eller sidde sammen i sofaen og læse en bog. Der er også plads til at tumle, danse og hoppe. Haven er stor og indrettet med legetårn/rutchebane, sandkasse og legehus m.m. Der er udsigt til åbne marker, hvor vi kan se på rådyr, fasaner og harer. Jeg har hund.

Hverdagen

Hverdagen hos mig varierer alt efter børnene, vejret og hvilke behov der måtte være. Mit hjem er et rummeligt sted, med plads til leg og udfoldelser. Når vejret tillader det, er vi gerne ude, hvor vi kan lege i haven, gå en tur ned og fodre ænder eller tage en tur i skoven, som ligger lige bag os. Når vi er indenfor, kan vi lege, male, synge, læse samt udfordre vores sanser og motorik.

Det er vigtigt for mig, at børnene får en hyggelig og rolig start på dagen - og  da jeg elsker at bage, sker det tit, at børnene får nybagte boller, når de kommer om morgen.

Jeg holder små arrangementer for forældre og børn, det kan f.eks. være forældrekaffe en eftermiddag og julehygge i december. For mig er et tæt forældresamarbejde vigtigt, og derfor tager jeg glædeligt imod spørgsmål m.m. Jeg sender gerne en sms om barnet i løbet af dagen, og man er velkommen til at skrive, hvis der er behov for det. 

Faglighed

Jeg er næsten uddannet lærer, mangler kun at skrive min bachelor, men da jeg brænder for jobbet som dagplejer, måtte jeg søge jobbet, da stillingen var der.

Jeg er startet som dagplejer i april 2018.
Jeg vægter faglighed, har førstehjælpskursus og glæder mig til at deltage i kurser allerede i 2018.

  • Pejlemærker
  • Dagplejens uddannelse modul 3 - Planlægning af og Læring i pædagogisk aktivitet.
  • DGI-certificeret - Gennem leg, glæde og medbestemmelse skaber vi glade og sunde børne til deres videre tur ud i verdenen.