Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Susanne Mortensen

Fredensvej 20                                                                                                        Susanne Mortensen
4295 Stenlille


 

Om mig

Jeg er født i 1980, bor sammen med Johnny, og vores 3 piger. Jeg er omsorgsfuld, tålmodig, god til at lytte og omstillingsparat.

Mit hjem

Vi bor i hus, hvor børnene er i vores køkken-alrum, hvor der er god plads - samt børnene har deres egen hygge/legeplads. En del af haven er aflukket med legeredskaber. Vi har kaniner og hund og bor tæt på skov og å.

Hverdagen

Vi er meget ude og går ofte ture for at opleve årstiderne. Vi bor tæt på sportspladsen og grønne områder, hvor børnene kan boltrer sig og vi undersøger det vi finder på vores vej fx regneorme og blomster. Inde bruger vi tid på at synge, læse bøger, puslespil og forskellige kreative ting. Eller laver vores egen motorik bane.

Det er vigtigt for mig, at børn får lov at være børn med varierede oplevelser og plads til hver enkelt. Jeg giver dem tryghed gennem knus, kram og omsorg og ved at anerkende deres behov, uanset om de trænger til en løbetur eller en historie på skødet.

Jeg gør meget ud af at sætte ord på det, jeg gør sammen med børnene og bekræfte dem i, at jeg ser og hører dem. Her bruger jeg Marte Meo-metoden. Mit mål er, at de bliver selvhjulpne og oplever glæde ved at være en del af et fællesskab.

Jeg prioriterer et godt forældresamarbejde. Hvor vi stoler på hinanden og taler om hvordan barnet har det, både i dagplejen og hjemme så vi kan støtte barnet bedst.

En gang om ugen er vi i heldagslegestue.

Mine DGI ord: Med bevægelse i naturen, fælles leg og et godt nærvær, styrker vi læring og glæde i min dagpleje.

Faglighed

Jeg er uddannet social- og sundhedshjælper og blev dagplejer i 2014. Jeg holder mig ajour på børneområdet gennem medierne, fagbøger og kurser i bl.a.

  • Børns kompetenceudvikling 0-5 år
  • inkluderende pædagogik miljø i dagtilbud og SFO
  • Førstehjælp
  • Brandbekæmpelse
  • BiC 2 (Barnet i Centrum)
  • Uddannelsesforløb: Den gode dagpleje
  • Vi lærer sprog
  • Grønne Spire Naturdagplejer
  • Planlægning af pædagogiske aktiviteter
  • Læringsforløb for dagplejere
  • Mentalisering
  • Marte Meo
  • Pejlemærker
  • DGI-certificeret - Gennem leg at skabe velstimulerede sanser, bevægelsesglæde, opleve naturen, plads til at være sig selv, tryghed og fællesskab.